Velkommen

Velkommen til Fierce Felines hjemmeside

Fierce Felines er en lille familie bestående af en mindre flok katte, hvoraf hovedparten er British Shorthair,  2 Schæferhunde og 2 mennesker. Fierce Felines er et lille, men seriøst opdræt, som udelukkende er baseret på hobbyniveau. Der er derfor heller ingen faste planer om, hvor ofte der kommer killinger.

Min interesse for katte startede i ca. 2002 og er langsomt vokset med tiden. I dag bor jeg sammen med alle mine firbenede venner i et hus i landlige omgivelser uden for Brønderslev, Nordjylland. Både hunde og katte har adgang til de fleste arealer og er derfor vant til at omgåes hinanden og er trygge ved hinanden.

Dette gør også at killinger fra Fierce Felines vokser op som en del af familien, er vant til andre dyr og støj og lyde fra almindelige hverdagssituationer. Ifølge min overbevisning er dette med til fra starten at give en mere rolig og afbalanceret kat.

Som opdrætter er jeg medlem af JYRAK, Jysk Racekatte Klub, under den danske hovedorganisation Felis Danica, der igen er tilknyttet FIFé, Fédération Internationale Féline.

Derudover er jeg medlem af BB-Klubben,  en specialklub for alle med interesse for Briter og/eller Burmesere.